Flatcoated Retriever

Coppergate Billie Holiday

Den ideelle Flatcoated Retriever er i mine øjne en hund, der har et prima temperament, så den kan omgås børn, voksne og ikke mindst andre hunde uden nogen form for negativ attitude.

Den skal kunne fungere som familiehund i dagligdagen og den skal have god samarbejdslyst. Da flatten er en meget alsidig hund, egner den sig til mange forskellige formål. Men for at opnå det bedste forhold til hunden, er en eller anden form for aktivitet men den et rigtig godt udgangspunkt. Om det er jagt, agility, nosework, rally, sportræning, traveture med indlagte udfordringer eller noget helt andet er ikke afgørende.

Som jagthund bør den have god næse til at søge, være spontan i opsamlinger og have et blidt greb om vildtet, der apporteres. Den skal have fin vandpassion.

Flatten skal i videst muligt omfang opfylde racens standard og sundheden skal være i orden.

En hund der, som Billie, opnåede certifikat på udstilling lørdag og erhvervede 1. præmie i åben klasse på B-prøve om søndagen, finder jeg som en rigtig god repræsentant for racen!

Se Flatcoated Retriever racestandard her:

Læs mere om Flatcoated Retriever og racens oprindelse her: